AUTORISERET PSYKOLOG OG SPECIALPSYKOLOG I BØRNE- OG UNGDOMSPSYKIATRI

Jeg tilbyder samtaleforløb til både børn, unge og voksne samt specialiseret udredning & behandling af psykiske lidelser.
Behandlinger
Vælg forløb

Forløb med børn & unge (6-15 år)

Lad os tale sammen

Vi kan alle blive ramt af modgang og belastes af alt fra stress, selvkritik, ensomhed og sorg til pludselige alvorlige traumatiske oplevelser. Måske står du over for større omvæltninger i livet og vigtige valg, der kræver eftertanke og rum til refleksion. Du kan også have et ønske om at blive klogere på dig selv, dine relationer og prioriteter. Uanset hvad der bringer dig til terapi, er du velkommen hos mig.

Et vigtigt skridt i retningen af at få det bedre er at søge kvalificeret hjælp. Jeg er meget bevidst om, det kræver mod at gå ind i det, der er svært og ikke mindst at dele sin sårbarhed med andre. Derfor bestræber jeg mig på, du/I altid vil opleve tryghed, nærvær, tålmodighed og faglig dybde i samtalerne med mig.

Effektiv og kompetent behandling

Når du starter hos mig, vil du blive tilbudt et individuelt tilrettelagt behandlingsforløb baseret på høj faglighed og mange års klinisk erfaring. Det er vigtigt for mig at tilbyde dig engageret, professionel og effektiv terapi og rådgivning med udgangspunkt i anerkendte faglige metoder. Jeg har gennem min karriere efteruddannet og specialiseret mig, og gør det fortsat, således at du er garanteret en god kvalitet i behandlingen hos mig.

Din garanti for at fagligheden er i orden. Læs mere om min karriere og efteruddannelser her.

Jeg har bred erfaring med mange forskellige problematikker, herunder særligt indenfor behandling af belastningsreaktioner, stress og udbrændthed, omsorgstræthed, selvværd og selvkritik, tab og sorg, angst, depression, OCD, traumer, PTSD samt akut traumebehandling, samt debriefing.

Anmeldelser
Det siger andre om mine forløb